header-musikaftenskolen-01

Samarbejdspartnere

Hillerød Musikaftenskole arbejder sammen andre, derfor linker vi til vores medspillere ovenfor.
Hillerød Kommune hjælper os med tilskud, lokaler og lønkørsel. På kommunens hjemmeside kan du bl.a. se, hvad der besluttes i Folkeoplysningsudvalget, som alle aftenskolerne hører til.

Hillerød kommunale Musikskole, som også bare kaldes Musikskolen, er en naturlig partner. Musikskolen har musikundervisning for børn – og Musikaftenskolen, altså os, har primært undervisning for voksne. Vi samarbejder med Musikskolen omkring fælles arrangementer, som f.eks. musikalsk foredrag med Peter Vuust i 2015, men også omkring lokalefordeling på Byskolen med mere.

Vores musikaftenskole bidrager med en del kor og orkestre til Kulturnat Hillerød, som plejer at finde sted næstsidste fredag i september.

Flere medspillere

Kulturhuset Klaverfabrikken har arbejdet sammen med Hillerød Musikaftenskole i mange år – og vi gør det stadig. Ikke mindst om projektet Musik Uden Grænser, også kaldet MUG, hvor bl.a. samspilsorkestret Hafla blev skabt. Vi samarbejder også om workshops – senest med sanggruppen Åkervinda.

For ikke at glemme Lars Bregendahl Bro, som har hjulpet os med at designe og opsætte det  nye website, du besøger netop nu.